Et ord om livet og tingene


           

 

Hyrden

          Får er sagtmodige dyr. De er stille dyr, der holder sig på afstand fra resten af ​​verden. I en flok lytter de til deres ledere. Får har også en lydig karakter. De elsker også at være i en flok. Får skal have en leder, en hyrde eller et andet får med en klokke, og de skal ledes og fortælles, hvad de skal gøre, og hvor de skal gå hen. De genkender lyden af ​​klokken eller hyrdens stemme. Mange forskellige besætninger kan være på en græsgang, og når de hører hyrdens stemme for en bestemt flok, vil de får, der tilhører den hyrde, følge ham og kun ham. Får drives ikke, de skal føres. Får er de eneste dyr på Jorden, der ikke kan forsvare sig selv, de er totalt sårbare.

      En mand var i Afrika, og han så en stor sø, hvor mange dyr stoppede for at drikke vand. Pludselig kom der en hyrde med omkring to hundrede får, og de begyndte at drikke, og så kom en anden hyrde, og min ven tænkte: "Åh, hvordan skal de vide, hvilke får der tilhører hvilken hyrde?" Så kom der endnu en hyrde med flere får. Han lagde mærke til, at hyrderne talte med hinanden, mens fårene drak. Lidt efter gik hver hyrde, og fårene lyttede, når deres hyrde kaldte på dem. Hver flok fulgte deres hyrde uden at blive blandet.

      Jesus fremstilles som en god hyrde. Han elsker sin hjord og leder dem derhen, hvor de skal hen. Hans hjord kender hans stemme. Vi hører ham ofte, men vi går måske ikke, som vi burde. Vi fylder vores liv med mange ting at gøre. Vi har ikke tid til Guds ting. Vi kan ikke lade os lede, hvis vi ignorerer Herrens røst. Gud vil aldrig tvinge os til at gøre noget. Han leder os med en blid stemme. Det er op til os at følge, hvor han leder os hen. Vi har brug for at være sagtmodige og stille og holde os på afstand fra denne verden og have en lydig natur over for ham, så vi kan høre ham og gå den vej, som han leder os.


      Ny King James-version
John 10:1 "Sandelig siger jeg jer: Den, som ikke går ind i fårefolden ad døren, men klatrer op ad en anden vej, han er en tyv og en røver.
 2 Men den, der går ind ad døren, er fårenes hyrde.
 3 For ham åbner dørvogteren, og fårene hører hans røst, og han kalder sine egne får ved navn og fører dem ud.
 4 Og når han fører sine egne får ud, går han foran dem, og fårene følger ham, for de kender hans røst.