Fred i dalen
Der var en ung dame, der mistede sin far på grund af
en sygdom. De var meget tætte og havde brugt meget
tid sammen. Hun var så knust over noget, hun aldrig
så komme. Hun kunne være blevet bitter og ladet det
tab ødelægge resten af hendes liv. Hun troede
stadig på, at Gud stadig havde kontrol. Det var ikke
nemt, men hun blev ved med at bevæge sig fremad.
Hver dag sendte den unge dame en sms til sin far og
fortalte ham, hvad der skete den dag, hvad hun
følte. Det var hendes måde at holde sig tæt på sin
far. Hun fortalte ham, hvordan hun overvandt
kræften, hvordan hun havde afsluttet college,
hvordan hun havde dimitteret med udmærkelse. Ikke
bare de gode ting, men om kæresten, der havde knust
hendes hjerte, nogle andre ting, der havde udfordret
hende. I lang tid troede hun, at hun gjorde dette
for at hjælpe sig selv med at helbrede og komme
videre. På årsdagen for sin fars død modtog den unge
dame et svar fra det nummer, hun havde sendt en sms.
Hun havde troet, at det ikke længere virkede.
Teksten lød, jeg hedder Brad, for tre år siden
mistede jeg min datter i en bilulykke. Din tekst
hver dag har holdt mig i gang. Han fortsatte og
fortalte hende, hvor stolt han var af hende. Hvor
ville hendes far være stolt. Den unge dame sagde, at
det var et tegn på, at alt var i orden. Hun kunne
lade sin far hvile i fred. I dag bevæger hun sig
fremad og gør store ting.
Når vi vælger en at gifte os med, bliver vi gift, og det, der var to personer, er nu én. Vi siger vores løfter til vores ægtefælle, men også til Gud. Gud indstiftede ægteskabet og helligede det. Når vi mister en ægtefælle, uanset om det er til skilsmisse eller død, føler vi, at vi bliver revet fra hinanden. Vi har mistet en, der var en stor del af vores liv. Det samme gælder vores børn. De bør aldrig dø før deres forældre. Når vi mister en af dem, er vores verden næsten ødelagt. Vi sætter mange håb og drømme i vores børn, og det er ødelæggende at miste en af dem. Det samme gælder vores forældre. De har været med os hele vores liv, og så er de væk. Alle vores kære vil være med os i evigheden, hvis de har sat deres lid til Jesus. Der er mange dale, vi går igennem. Men vor Gud er altid med os. Vi behøver ikke at frygte vores sjæls fjende. Vor Gud genopretter os og løfter os op. Han vil tage sig af os. ––––––––––––––––––––––– Ny King James-version Psalms 23:1 <<En Davids Salme.>> HERREN er min Hyrde; Jeg vil ikke have. 2 Han lader mig ligge i grønne Græsgange; Han fører mig hen til det stille vand. 3 Han genopretter min Sjæl; Han leder mig på retfærdighedens stier for sit navns skyld. 4 Ja, selvom jeg går gennem dødsskyggens dal, vil jeg ikke frygte noget ondt; For du er med mig; Din stav og din stav, de trøster mig. 5 Du bereder et Bord for mit Åsyn for mine Fjenders Ansigt; Du salver mit hoved med olie; Min kop løber over. 6 Sandelig, godhed og barmhjertighed skal følge mig alle mit livs dage; og jeg vil bo i HERRENs Hus for evigt. |